Speroni glad for positiv udvikling
Julian Speroni nyder den positive udvikling, som Crystal Palace har været igennem siden Tony Pulis kom til klubben.
Crystal Palace fik en forfærdelig start på deres tilbagevenden til Premier League. Den dårlige start resulterede i et farvel til klubbens daværende manager Ian Holloway, og ind kom i stedet den rutinerede Tony Pulis. Pulis har sidenhen fået styr på klubben, som nu ligger over nedrykningsstregen. Klubbens målmand, Julian Speroni, nyder da også at spille under Pulis:
LÆS OGSÅ: Vi tager ingen chancer med Michu
– Vi er blevet meget mere solide siden Tony Pulis kom til klubben, udtaler Speroni og tilføjer:
– Vi er begyndt at forsvare som et hold i stedet for som enkeltmand, hvilket giver holdet en masse selvtillid.
Senest hentede man igår (Tirsdag red.) en vigtig 1-0 sejr over Hull, som også befinder sig i bunden. Den vigtige sejr slår dog ikke Speroni ud af kurs:
– Vi er inde i en god stime for tiden, hvilket vores nuværende placering også viser. Der er dog stadig lang vej igen, og vi kan hurtigt blive hentet af holdene under os, slutter den argentinske målmand.