Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spekulerer i Guardiola-aftale: Ved han noget?

Af Emil Plovgaard
21.11.2024 Kl. 21:23

Pep Guardiola har torsdag aften forlænget sin kontrakt med Manchester City.

Der er tale om en toårig forlængelse.

LÆS OGSÅ: Wow: Premier League på vej til at besejre Manchester City

Timingen er spændende, fordi Guardiola måske noget, som vi andre ikke ved. Det fortæller journalist hos Viaplay, Jonas Helmy. Det er en soleklar reference til de 115 sigtelser af økonomisk karakter, som klubben står overfor.

– Jeg tror, at vi bliver meget klogere på de anklager. Selvfølgelig bliver den appelleret, uanset hvilken vej, den ender, når der ventes at falde dom i begyndelsen af 2025, siger Helmy til Viaplay Sports News.

Kollegaen Jesper Simo finder også timingen overraskende.

– Godt spørgsmål. Det er også lidt overraskende for mig, lyder det fra Simo, adspurgt om, hvorfor Guardiola skriver under på en ny kontrakt.

– Det er lang tid, han har været der. Han kommer i 2016, og ser man de to tidligere klubber, FC Barcelona og Bayern München, så var det lidt kortere ophold.

– Jeg havde måske et indtryk af, at han var ved at blive lidt slidt, og han har prøvet at vinde næsten alt med Manchester City. Han har også vundet Premier League fire gange i træk.

– Han har måske tænkt, at der skal bygges et nyt hold op endnu engang. 

– Såfremt der falder en dom, så er det meget fedt for Pep Guardiola at sige, at han smutter nu, og at han havde aftjent sin værnepligt efter ni år.

LÆS OGSÅ: Først Guardiola: Nu vil City lukke to store aftaler

– Jeg kan ikke lade være med at sidde og tænke, at han måske har en indikation af, hvordan det kan ende, siger Simo til Viaplay Sports News.

Du kan se og høre mere i videoen øverst i artiklen.

Selv har Guardiola udtalt følgende i forbindelse med forlængelsen.

– Manchester City betyder så meget for mig.

– Det er min niende sæson, og vi har oplevet nogle fantastiske tider sammen. Jeg har en virkelig særlig fornemmelse for denne klub.

– Det er derfor, jeg er så glad for, at jeg nu kan blive i yderligere to sæsoner.

– Tak til alle som fortsætter med at støtte og tro på mig.

– Jeg har sagt det mange gange før, men det er alt, en manager kan ønske sig, og jeg værdsætter det så meget.

– Forhåbentlig kan vi nu tilføje endnu flere trofæer end dem, som vi allerede har vundet. Det vil blive mit fokus, lyder det fra Guardiola til klubbens hjemmeside.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce