Spanske storklubber var skræmte: Alle ville undgå Liverpool i ottendedelsfinalen
Jürgen Klopp har i den grad formået at skabe et Liverpool-hold, som udgyder respekt på den store europæiske fodboldscene.
Så meget, at både Real Madrid og FC Barcelona for alt i verden ønskede ikke at trække The Reds i ottendedelsfinalen – eller kvartfinalen, for den sags skyld. Det beretter en journalist fra BeIN Sport i forbindelse med mandagens lodtrækning.
– Hver fan, hver avis, hvert medlem af trupperne hos Barcelona og Real Madrid havde ét mål – at undgå Liverpool i ottendedelsfinalen, lyder konklusionen.
– Og de har heller ikke lyst til at møde Liverpool i de efterfølgende runder, fordi de anser holdet som ét af de stærkeste denne sæson i hele Europa.
Så stor er respekten i Spanien angiveligt for The Reds, at de spanske storklubber ville foretrække at møde Bayern München kvartfinalen – og det er altså sjældent, at man hellere vil tørne sammen med de tyske mestre.
– De fører Premier League og var finalister mod Real Madrid sidste sæson. Selvfølgelig ved alle i Spanien, hvor gode Bayern München er, men én ting er sikkert i Spanien; de vil undgå Liverpool i næste runde, fortæller BeINs udsendte.
No one in Spain wanted to face @LFC in the @ChampionsLeague and there's a sigh of relief that they've drawn @FCBayern.#UCLDraw #beINUCL pic.twitter.com/DVTBEUDbdN
— beIN SPORTS (@beINSPORTS) December 17, 2018