Spansk medie: West Ham vil på rov i Manchester United
Efter længere tids spekulationer kunne Manchester United i slutningen af maj bekræfte Jose Mourinho som ny manager på en treårig kontrakt.
Siden da har der været mange rygter om, hvem portugiseren ønsker at bringe til Old Trafford, men der skal også nogen ud, hvis han skal på storindkøb.
En af de spillere, som muligvis forlader Manchester United, er Juan Mata. Jose Mourinho var nemlig manden, der solgte Juan Mata til De Røde Djævle, da han i stedet foretak Oscar på den offensive midtbane.
Han bliver derfor rygtet væk, og ifølge det spanske medie, El Confidencial, er West Ham interesseret i hans underskrift.
Udover West Ham skulle Valencia også være interesseret, hvor han spillede fra 2007 frem til 2011, hvorefter han blev solgt til Chelsea for £23,5 millioner.
I 2014 skiftede han så til Manchester United i en £37,1 millioner-handel, og her står han noteret for 26 mål og 20 assists i 104 kampe.