Spansk medie: Arsenal jagter ny højreback
Carlos Vela har efter tre flotte sæsoner hos spanske Real Sociedad vakt interesse hos flere europæiske topklubber, og Arsenal pønser angiveligt også på at hente den mexicanske frontløber tilbage til klubben.
The Gunners kan dog forvente konkurrence fra flere storklubber Europa rundt, og derfor skulle Arsene Wenger nu angiveligt prøve at gøre handlen mere interessant for Sociedad. Således vil den rutinerede franske manager tilføje den talentfulde unge Joseba Zaldua til handlen, og dermed gøre købsprisen betragteligt højere.
Zaldua er et produkt af Sociedads eget akademi, og har netop færdigspillet sin første sæson som fast mand på højrebacken, hvor han har præsteret over forventning.
En eventuel handel skal altså bringe både Carlos Vela og Joseba Zaldua til Emirates, men El Confidencial beretter, at Arsenal kan få svært ved at kapre Carlos Vela, der er i kikkerten hos La Liga-vinderne Atletico Madrid, der søger en afløser for afgående Diego Costa.