Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spansk chefredaktør: Pogbas skifte til Real Madrid er næsten på plads

28.05.2019 Kl. 10:30
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Paul Pogba er tæt på at blive præsenteret som ny Real Madrid-spiller,  hvis man skal tro chefredaktøren for spanske OK Diario, Eduardo Inda,  der tidligere har stået i spidsen for Marca.

Manchester United-stjernen har selv givet udtryk for,  at alle spillere drømmer om at spille for Real Madrid en dag,  og Zinedine Zidane har også offentligt erklæret,  at der altid ville være plads til en spiller som Paul Pogba i Real Madrid.

Og ifølge Inda er de to tæt på at få hinanden.  Når først Eden Hazard er blevet præsenteret på Santiago Bernabeu,  er det Paul Pogbas tur,  påstår chefredaktøren.

– Pogba-handlen er praktisk talt fuldført. Først dukker Hazard op, og så kommer Pogba,  fortæller Eduardo Inda til El Chiringuito De Jugones.

– Han er gået med til at sænke sin løn fra £13 millioner efter skat til £10 millioner per år. Adidas presser på, for han er en af deres to franchise-spillere.

I engelske medier har der været forskellige rygter om Paul Pogbas fremtid.  Visse medier skriver, at klubben for alt i verden ikke vil sælge holdets absolut største ansigt kommercielt, mens andre har berettet, at man var åbne for at sælge Pogba.

Eduardo Inda mener altså at vide, at sidstnævnte er den største mulighed,  men franskmanden bliver ikke nogen billig nyerhvervelse.

– Vi snakker om en handel til en værdi af €156-170 millioner,  fortæller Eduardo Inda.

 

Annonce