Spansk bud på Arsenal-spiller
Joel Campbell havde sammen med Costa Rica en meget flot VM-slutrunde i Brasilien sidste sommer, hvilket fik flere klubber til at få øjnene op for ham.
Spilleren havde på daværende tidspunkt endnu ikke fået chancen i Arsenal grundet manglende arbejdstilladelse, som han dog fik tilbage i 2013, men klubbens manager, Arsene Wenger, valgte dog alligevel fortsat at udleje spilleren.
Efter slutrunden i sommer valgte man dog at holde på costaricaneren, men grundet købet af Alexis Sanchez blev det begrænset, hvor mange chancer Campbell fik.
Det endte med fire indskiftninger i Premier League, inden man i januar valgte at udleje ham til Villarreal som en del af transferen, der sendte Gabriel Paulista til Emirates.
Den 22-årige offensivspiller er nu tilbage i Arsenal, men der er interesse i ham fra det spanske, hvor Real Sociedad, ifølge The Sun, har budt £6 millioner på spilleren.
Udover Sociedad så nævnes portugisiske Benfica også som værende interesseret i Campbell.