Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spansk avis: West Ham præsenterer supertekniker meget snart

Af Morten Bruun Jørgensen
12.06.2019 Kl. 12:16
West Ham er ved at nærme sig klubbens tredje signing denne sommer.

I løbet af de seneste dage er Pablo Fornals blevet sat i forbindelse med et skifte til West Ham, og nu tyder det på, at parterne er meget tæt på at være nået til enighed om en aftale.

Således skriver AS, der var den oprindelige kilde til transferrygtet, at den 23-årige superteknikers skifte til West Ham vil blive annonceret i løbet af meget kort tid.

Faktisk forventer den spanske avis, at aftalen kommer på plads i løbet af de næste par timer, hvorefter det vil blive offentliggjort. Den slags har det dog med at trække lidt længere ud end ventet.

Prisen for den 23-årige midtbanespiller, der skal med det spanske U21-landshold til EM denne sommer, ventes at koste 201,6 millioner kroner.

West Ham har allerede hentet Roberto og David Martin til klubben denne sommer.

Annonce