Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spansk avis: Premier League-trio kæmper om stærk midterforsvarer

Af Gustav Tornby
24.03.2019 Kl. 20:10
Premier League-trioen Everton, Leicester og Arsenal viser alle interesse i Getafe-forsvarsspilleren Djene Dakonam, skriver avisen Marca.

Sidste sommer blev midterforsvareren Djene Dakonam rygtet kraftigt til Premier League, men endte med at blive hos Getafe. 

Det har siden da vist sig at være en glimrende idé, da Madrid-klubben lige nu ligger på en fjerdeplads i La Liga. 

Djene har en frikøbsklausul på hele £30 millioner i sin kontrakt med Getafe – og den spanske avis Marca skriver, at han med stor sandsynlighed skifter til Premier League. 

Everton og Leicester viser stor interesse i togoleseren, mens Arsenal også har haft scouts til stede på Coliseum Alfonso Perez i denne sæson. 

Kvalifikation til Champions League kan dog efter sigende overtale Dakonam til at blive endnu et år.

Annonce