Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spansk avis: Liverpool har sendt rekordstort bud til Madrid

20.04.2017 Kl. 11:33
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool er godt igang med planlægningen til næste sæson, hvor The Reds formentlig kommer til at deltage i et europæisk gruppespil af den ene eller anden form. 

Derfor skal truppen forstærkes – og det er Jürgen Klopp og Liverpools transferansvarlige godt igang med. 

I går aftes meldte det spanske radioprogram, El Partidazo de Cope, at Liverpool har budt 375 millioner kroner på Real Madrid-midtbanespilleren Marco Asensio. 

Den historie bekræftes nu af Madrid-avisen AS, der dog melder, at Real Madrid ikke planlægger at sælge spilleren, der scorede det sidste mål i Real Madrids 4-2-sejr i Champions League over Bayern München tirsdag aften. 

Avisen skriver ydermere, at Asensio også selv er glad i klubben. 

Den spanske midtbanespiller skulle efter sigende have fået at vide af cheftræner Zinedine Zidane, at franskmanden tror meget på Asensio, som Zidane ifølge AS planlægger at give en nøglerolle i næste sæson. 

Franskmanden har ifølge avisen stedet planer om at sælge columbianske James Rodriguez – en spiller, der også er blevet rygtet til Anfield. 

Annonce