Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spansk avis: Coutinho næsten på plads i Barcelona

06.01.2018 Kl. 12:30
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Inden for de seneste seks måneder har der næsten dagligt været rygter om Philippe Coutinho og et muligt skifte til Barcelona.

Nu tyder det på, at skiftet til den spanske storklub bliver en realitet i dette transfervindue. 

Efter sejren over Everton i går aftes er Liverpool-truppen rejst på en træningslejr til Dubai, men det er uden Philippe Coutinho. Ifølge Daily Telegraph er han ikke rejst med sine nuværende holdkammerater for at fremtvinge et skifte til Barcelona.

Den spanske avis AS melder i dag, at skiftet står til at blive en kendsgerning inden for nærmeste fremtid. Liverpool og Barcelona er enige om en pris på €160 millioner for den brasilianske landsholdsspiller. Det svarer til små 1,2 milliarder kroner.

Avisen beretter, at hvis alt går efter planen, så rejser Philippe Coutinho til det spanske i morgen og blive præsenteret på mandag og dermed være tilgængelig til kampen mode Levante. 

Annonce