Southgate vrager formstærk angriber til Italien-opgør
Ivan Toney kommer ikke til at få sin debut for det engelske landshold mod Italien i aften.
Den formstærke Brentford-angriber er nemlig blevet sorteret fra i den trup, som Gareth Southgate har valgt at operere med.
Det skriver Goal.
26-årige Toney er udtaget til det engelske landshold for første gang efter en rigtig god start på 2022/23-sæsonen, hvor han har scoret fem mål i syv Premier League-kampe.
Artiklen fortsætter under videoen
Han har i de seneste dage trænet med sine landsholdskollegaer, men Toney er blevet siet fra som en af i alt fem spillere til UEFA Nations League-kampen mod Italien.
Nu kan Brentford-profilen håbe at få sin debut i næste uge mod Tyskland, der er Englands sidste træningskamp inden VM i Qatar.
Også Jordan Henderson, Ben Chilwell, Marc Guehi og John Stones er ude af truppen, sidstnævnte grundet karantæne.