Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Southgate tror på Premier League-stjerner til VM - særligt én stikker ud

Af Mads Gluud
20.05.2018 Kl. 14:38
Gareth Southgate har stor tiltro til engelske spillere fra topklubberne i England, men han tror specielt på én spiller.

Når England skal til VM, så bliver det engelske Premier League-spillere, der udformer truppen.

De fleste af spillerne er fra top 6 klubber med undtagelse af Vardy og Maguire fra Leicester.

Og de vil langt hen ad vejen bære holdet, siger træner Gareth Southgate.

– Vi ser, at Manchester City har fire engelske spillere med de fleste uger, Manchester United har engelske spillere i kernen og det samme med Liverpool.

– Det samme med Tottenham. De har været i store kampe, hvor de ved, hvad der skal til. Hvad man skal igennem og komme over, siger han ifølge Goal.

Men der er alligevel en enkelt, han tror mere på end andre.

– Når du kigger på mål og assists, så er Dele Alli helt deroppe. Han er kun 22 år. Det er ingenting. Hans tal er over Steven Gerrards på hans alder.

– Han er en spiller, som skal og vil have en stor betydning. Han kan lugte muligheden, siger Southgate.

Annonce