Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Southgate kritiseres: "Hvorfor har du valgt Maguire over ham?"

16.09.2022 Kl. 20:24
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED
Harry Maguire må siges at være i kridthuset hos Gareth Southgate, der gang på gang vælger United-stopperen til det engelske landshold, omend det ikke bliver til mange spilminutter for Maguire hos De Røde Djævle i øjeblikket.
 
Den 29-årige Maguire er således igen blevet udtaget til det engelske landshold til Nations League-kampene mod Italien og Tyskland senere på måneden.
 
Den tidligere Tottenham-angriber Darren Bent er ikke tilfreds med, at Arsenals Ben White overses i stedet for Maguire.
White er startet inde i samtlige Premier League-kampe i den indeværende sæson, og her befinder The Gunners sig i øjeblikket lunt på en førsteplads.
 
– Jeg forstår ikke, hvorfor White ikke er med i truppen. Det er dér, Southgate er ved at tage livet af mig, siger Bent til talkSPORT.
 
– Han har spillet hver eneste kamp for en klub, som i øjeblikket topper Premier League. Jeg ved, det har været som højre back, men han er også meget god som midtstopper.
 
– Maguire, jeg forstår det. Han har aldrig ladt England i stikken. Jeg forstår det. Men hvis du ser på hans form i sidste sæson, og den måde, hvorpå han er begyndt i denne sæson, så burde han ikke være i nærheden af truppen.
 
– Han er startet inde i tre kampe i denne sæson, og det er blevet til nederlag i alle tre. Hvordan kan han være med i truppen.
 
– Hvordan kan Maguire være i truppen, når White ikke er der. Maguire spiller ikke engang, lyder det fra Darren Bent.
 
Harry Maguire er noteret for 46 A-landskampe for England. Til sammeligning har White spillet fire.
Annonce