Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Southgate hentyder til exit

Af Emil Plovgaard
11.06.2024 Kl. 11:35

Den nuværende landstræner for England, Gareth Southgate, fortæller, at det er sandsynligt, at han forlader sin post, såfremt England ikke vinder denne sommers EM-slutrunde i Tyskland.

Det Engelske Fodboldforbund, FA, vil egentlig gerne beholde Southgate, hvis kontrakt udløber i december. Dét uanset, hvordan det går for The Three Lions denne sommer.

Men den 53-årige landstræner fortæller, at sølvtøj er nøglen til hans fremtid, idet han i øjeblikket forbereder sig på sin fjerde slutrunde med England.

England nåede frem til semifinalerne ved VM i 2018 og finalen ved EM i 2021, og han mener ikke, at endnu en falleret slutrunde vil blive tolereret.

– Hvis vi ikke vinder, vil jeg formentlig ikke være her længere.

– Så måske er det sidste chance. Jeg tror, at omkring halvdelen af landstrænerne forlader deres stilling efter en slutrunde – sådan er strukturen skruet sammen i landsholdsfodbold.

– Jeg har været her i næsten otte år, og vi har været tæt på. Man kan ikke blive ved med at stille sig frem i offentligheden og bede om mere tid, for på et tidspunkt mister befolkningen tilliden. Hvis vi ønsker at være et stort hold igen, og jeg gerne vil være en toptræner, så skal vi levere i de øjeblikke, siger Southgate i et interview med Sport Bild ifølge The Times.

England har sin første træningssession i Tyskland i dag, tirsdag, på det åbne UEFA-anlæg i Jena i det centrale Tyskland. Der ventes at dukke omkring 10.000 tilskuere op.

I mellemtiden forlyder det, at der kun er én kandidat til jobbet hos Manchester United.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce