Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Southgate forklarer: Derfor er Arsenal- og Liverpool-profiler siet fra

Af Emil Plovgaard
16.03.2023 Kl. 15:14
Gareth Southgate sætter nu nogle ord på de manglende spillere.

Det bliver Kyle Walker, Kieran Trippier og Reece James, som skal agere højrebacks for England i de kommende EM-kvalifikationskampe.

Det offentliggjorde Gareth Southgate torsdag, hvor han udtog sin landsholdstrup.

Dermed blev der ikke plads til hverken Ben White fra Arsenal eller Trent Alexander-Arnold, og nu forklarer den engelske landstræner hvorfor.

– Hvad angår Ben… det er meget ens med Ben og Trent (Alexander-Arnold, red.). De tre personer, der er valgt ind som højrebacks, de er kun lige foran disse to spillere.

– Vi er velsignet på den position, hvad angår bredde. Det er den sværeste position at udtage spillere til, og der er aldrig et fastlagt kriterie, og det svinger lidt, alt efter formkurver.

– Men Kyle Walker og Kieran Trippier var de spillere, der spillede på positionen under VM-slutrunden, og de har været stabile, mens Reece kommer tilbage, og han er en topklasse spiller.

– Vi ville elske at have samme bredde på hver position på banen, lyder det fra Southgate i forbindelse med udtagelsen.

Southgate forklarer videre, at han ville have udtaget Raheem Sterling, hvis han var kampklar.

LÆS OGSÅ: Manchester United klar til at slå transferrekord på stjerne

Annonce