Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Southgate forklarer: Derfor blev Rashford droppet mod Senegal

Af Emil Plovgaard
05.12.2022 Kl. 15:41
Den engelske landstræner forklarer nu fravalget.

Marcus Rashford startede på bænken i Englands 3-0-sejr i ottendedelsfinalen mod Senegal mandag aften.

Mange forventede ellers at se den 25-årige United-angriber i aktion fra start, men nu har Gareth Southgate forklaret, hvorfor Rashford blev udeladt af startopstillingen.

Den engelske landstræner forklarer, at det skyldes en overflod af kvalitet i den offensive del af banen, og at Bukayo Saka og Phil Foden begge fortjente chancen fra start.

– Han (Bukayo Saka, red.) var glimrende i vores første to kampe, og vi syntes også, Marcus gjorde det godt, og det er altid godt at have ham, som vi kan bringe på banen, for det åbner spillet op.

– Vi har – naturligvis – en overflod af kvalitet i den offensive del af banen. Men vi har godt kunnet lide Bukayos præstationer og vi synes, at Phil (Foden, red.) og han fortjente deres chance, siger Southgate til den engelske TV-station ITV efter sejren over Senegal.

Rashford blev skiftet ind efter 65 minutters spil, men her var kampen næsten allerede afgjort.

England skal i kvartfinalen møde Frankrig.

Annonce