Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Southampton slog Inter hjemme på St. Mary's

04.11.2016 Kl. 02:20
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Kravet var en sejr i begge lejre, da Southampton og Inter torsdag aften krydsede klinger i en intens affære. Her kom italienerne foran i første halvleg, menefter pausen satte værterne skub på sagerne og vandt en vital 2-1 sejr. 

Southampton åbnede med en god mulighed efter bare ti minutter. James Ward-Prowse fandt flot Jay Rodriguez, der dog på forkølet vis sparkede bolden over Handanovic´ mål. Efter en halv times spil gik det i stedet galt i den anden ende. Ivan Perisic misbrugte efter godt opspil en god mulighed, men på returen sendte udskældte Mauro Icardi bolden i nettet til 0-1.

Bagud blev Southampton presset frem, og værterne skulle få en god mulighed for at udligne. I overtiden af første halvleg begik Perisic straffe med hånden, og fra 11 meter stod Dusan Tadic klar til at udligne. Handanovic i Inter-målet valgte dog rigtigt, og med en flot redning kunne han sammen med Inter-medspillerne gå til pause foran med 0-1. 

Det blev der dog lavet om på efter pausen. Her kom Southampton flyvende ud, og på hjørnespark var Virgil Van Dijk millimeter fra at udligne den italienske føring. Presset gav dog pote to minutter efter, da Virgil Van Dijk sparkede en ripost i netmaskerne efter et godt forsøg fra Oriol Romeu. 

Med tyve minutterigen blev kampen vendt helt på hovedet. Yuto Nagatomo forsøgte at cleare et indlæg, men kom til at sende bolden i eget net, og så var det pludselig Southampton, der kunne gå ind til slutfasen foran med 2-1! 

I de sidste minutter stod der Inter på det meste, men Serie A-mandskabet var for uskarpe til at få point med hjem fra England torsdag. Med nederlag på 2-1 er Inter stadig sidst i gruppe K, hvor Southampton kravler op på andenpladsen med syv points. To points efter Sparta Prag, der torsdag aften slog H. Beer Sheva med 2-0.

Annonce