Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Southampton og Vestergaard videre i FA Cuppen efter sejr i dansker-duel

20.03.2021 Kl. 14:12
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Southampton avancerede sikkert videre til semifinalerne i FA Cuppen efter en 3-0-sejr ude mod Philip Billing og Bournemouth.

Southampton, der havde Jannik Vestergaard i startopstillingen, fik allerede efter ti minutters spil hul på bylden. Troede de.

For efter en kort VAR-gennemgang blev målet annulleret.

Efter 37 minutters spil kunne Moussa Djenepo dog bringe Saints foran for første gang i kampen – denne gang uden VARs indblanding.

Også Nathan Redmond ville være med, og han fordoblede føringen kort før pause.

Kort inde i anden halvleg fik Southampton så annulleret sit andet mål i kampen. Denne gang gik det ud over Che Adams.

Nathan Redmond lukkede dog reelt set kampen, da han scorede sit andet – og Saints' tredje – mål med sin scoring til 3-0.

Dermed er Southampton videre fra kvartfinalerne efter en suveræn sejr, hvor der aldrig herskede nogen tvivl om vinderen.

Annonce