Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Southampton mistænker Swansea for snyd forud for altafgørende nedrykningskamp

08.05.2018 Kl. 10:13
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Nedrykningskampen kan være en grim omgang, og den er muligvis blevet endnu grimmere, efter Southampton fik deres hotelreservation aflyst i sidste øjeblik forud for tirsdagens nedrykningskamp mellem Swansea og Southampton.

Mark Hughes og Southampton-truppen er overbeviste om, at der er snyd involveret.  Det skriver Daily Mail tirsdag.

Ifølge avisen havde Southampton nemlig booket 40 værelser på Hotel Mariott, der ligger nær Swanseas hjemmebane Liberty Stadium.  Reservationerne blev dog annulleret kort før tjek-ind, fordi hotellet angiveligt var blevet ramt af en "virus".

Men Mariott Hotel tager åbenbart fortsat imod bookings fra almindelige, besøgende gæster – til stor undren for Southampton-lejren, der frygter, at annulleringen af deres reservationer er baseret på fusk.

Southampton og Swansea ligger side om side i tabellen på 33 point –  med Swansea som nedrykker på grund af dårligere målscore –  så helt suspekt er det måske ikke at tro, at lokale kræfter i Swansea forsøger at sabotere Southamptons forberedelser til tirsdagens vigtige kamp mellem de to mandskaber.

Eftersom Southampton ikke kunne tjekke ind som planlagt i Swansea, har holdet i stedet boet i Cardiff, der ligger mindst en times kørsel fra Liberty Stadium. 

Det er ikke ønskescenariet forud for så vigtig en kamp, og derfor er Southampton-træneren Mark Hughes ikke overraskende arrig over situationen. 

– Mark Hughes er vred som bare fanden.  Det er en kæmpe kamp, som alt afhænger af,  så Mark Hughes og holdet fortjener bedre end dette, skulle en kilde tæt på Southampton-truppen ifølge Daily Mail have udtalt om optrinnet forud for kampen tirsdag aften. 

 

 

Annonce