Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Southampton jagter hollandsk landsholdsspiller

Af Pelle Rigtrup
19.01.2018 Kl. 07:50
Ifølge Sky Sports vil Southampton forstærke offensiven med Spartak Moskvas Quincy Promes, der også er en del af det hollandske landshold.

Southampton har gang i en forfærdelig sæson, hvor de især i offensiven har været tandløse. Blot 23 gange har Saints formået at sende bolden i nettet, og de er derfor også på jagt efter offensive forstærkninger i dette transfervindue. 

Ifølge Sky Sports har de nu rettet kikkerten mod Rusland, hvor de har udset sig den hollandske kantspiller, Quincy Promes, der har spillet for Spartak Moskva siden 2014. 

Den lynhurtige offensivspiller, der har spillet 25 kampe for det hollandske landshold, er angiveligt klar på et skifte til Premier League, men prisen kan ende med at blive en stopklods. 

Den russiske storklub kræver angiveligt i omegnen af £30 mio. for Promes, hvilket vil gøre ham til den dyreste spiller i Southamptons historie.

Promes har scoret 53 mål i 101 kampe for Spartak, og han er tidligere blevet sat i forbindelse med Liverpool, hvor Jürgen Klopp har sammelignet ham med Sadio Mané, der som bekendt har en fortid i Southampton.

I 2017 blev han kåret til årets spiller i den russiske liga, og der er ingen tvivl om, at han vil styrke Southamptons offensiv, hvis de vælger at hente ham. 

Annonce