Southampton-chef: Højbjerg valgte os fremfor andre
Et nyt eventyr venter forude for Pierre-Emilie Højbjerg, der har skiftet Bayern München ud med Southampton.
Denne mandag aften kunne Southampton bekræfte signingen af den danske landsholdspiller på en femårig kontrakt.
Southampton-direktør Les Reed glæder sig også over signingen af Pierre-Emile Højbjerg, som var jagtet af flere klubber.
– Pierre er et meget spændende talent, som vi er glade for at kunne byde velkommende her i Southampton. I en alder af 20 år er han allerede en etableret landsholdsspiller i Danmark og har masser af erfaring i Bayern München, siger Reed til klubbens hjemmeside.
– Pierre har et stort potentiale, og det viser også noget om vores ry, at han har valgt Southampton fremfor andre klubber i det næste skridt i hans karriere. Vi mener, at Southampton er det mest ideelle sted for Pierre at udvikle sig, lyder det fra Les Reed.