Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Souness: Ville vælge Milner over Pogba

Af Mads Bye Marboe
21.09.2018 Kl. 17:27
Graeme Souness sviner endnu en gang Paul Pogba og siger, at han ville vælge James Milner over franskmanden.

Graeme Souness har længe været en af Paul Pogbas største kritikere, og den tidligere Liverpool-spiller udtalte sig også i mindre positive vendinger om franskmanden efter sejren over Young Boys i Champions League, selvom Pogba scorede to gange og lavede en assist.

Fredag er Souness igen ude med riven efter Pogba og siger, at han hellere vil have James Milner på sit hold.

– Det er ikke engang noget spørgsmål. Jeg vil til hver en tid vælge Milner. Han er en rigtig spiller. Hvem ville jeg helst spille imod? Paul Pogba, siger Souness til Paddy Power og tilføjer:

– Jeg vil ikke spille mod Milner, men med Pogba handler det hele om ham og hans spil. Han kommer ikke til at stoppe mig. Han lader mig spille, og det er et af mine kritikpunkter.

Pogba og co. vandt opgøret mod Young Boys med 3-0. Milner og co. vandt 3-2 over PSG.

Annonce