Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Souness: Denne PL-klub er en kirkegård for trænere

Af Emil Eire Frerk Olsen
15.03.2021 Kl. 13:49
Graeme Souness har udpeget Newcastle som en kirkegård for trænere.

Alan Pardew, John Carver, Steve McLaren, Rafa Benitez og Steve Bruce er alle trænere, der har gjort det imellem elendigt og akkurat tilstrækkeligt i Newcastle-sædet i løbet af det seneste årti.

Derudover har ingen af navnene vist sig at løfte sig efterfølgende og dermed bryde træner-forbandelsen i klubben.

Sky-eksperten Graeme Souness kommer i et interview med Sunday Mirror meget specifikt ind på denne tendens, hvor han kalder Newcastle for en kirkegård for trænere.

Og der er ikke bare tale om en tilfældig tendens, der mystificeres med at omtales som en forbandelse.

Nej, problemet ligger i det lave blus, som Newcaslte bliver kørt på af sin ejer Mike Ashley, mens klubben generelt mangler vindermentalitet og en gejst, der minder bare en smule om den fra de glade Alan Shearer dage.

– Trænere tager derhen (Newcaslte red.) med en forhåbning at bringe de gode dage tilbage til byen, men det er bare ikke så simpelt som det, udtaler Graeme til Sunday Mirror.

– Newcastle har været en kirkegård for trænere i mange år nu. Jeg kan huske, at min første kamp der var imod Blackburn. Jeg kan huske at være til middag med ejeren og hans kone, hvor hun spurgte mig: 'Så du er den nye løvetæmmer?' Fansene her er vilde, og de kræver succes. Det har ændret sig.

Det er som sådan ikke ændret noget i forhold til, at Newcastles fans ønsker succes, men det efterhånden blevet til en vane mere end et realistisk begæring.

Meget omkring klubben virker dødt, hvilket virker til at smitte af på trænernes succes i klubben, men også hvordan deres omdømme er efter en tur ved Tyneside.

St. James' Park som værende en kirkegård for trænere er hårdt sagt, men ikke helt forkert.

Annonce