Son: Jeg ville have det hattrick
Tottenham spillede sig igår sikkert videre til FA Cup'ens semifinale, da de ekspederede de gamle London-rivaler fra Millwall ud med hele 6-0. Halvdelen af disse mål kom fra en sydkoreansk fod, og det var hovedpersonen selv med glad for.
Han scorede kort inde i anden halveg sit andet mål, og derefter var han fast besluttet på at lave et til. Han måtte dog vente, og hattricket indtraf i kampens andet tillægsminut. Dermed sikrede han sig kampbolden og et flot hattrick.
– Bolden skal med mig hjem i mit hus, og så skal det motivere mig til at lave endnu flere hattricks. Det var ikke let, men jeg er virkelig glad for at have scoret mit første hattrick for Tottenham.
– Jeg nåede ved det sidste mål at tænke, at det var min sidste chance. Jeg ville derfor afslutte den rigtig godt, men min berøring var ikke særlig god. Men det må have været min dag, for keeperen lavede en fejl, og jeg fik mit hattrick, har Son fortalt til Spurs TV.