Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

To somre senere: Arsenal genoptager jagten på Emerys "drømmesigning"

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
07.04.2021 Kl. 16:31
90 Min erfarer, at Arsenal atter er interesseret i at signe Wilfried Zaha.

Det er to somre siden sidst, men Arsenal har nu genoptaget sin interesse i at bringe Wilfried Zaha til klubben, erfarer 90 Min.

Tilbage i 2019 skulle The Gunners have budt omkring £40 millioner på den ivorianske Crystal Palace-stjerne, som selv ønskede et skifte til The Emirates. Palace havde bare forlænget med Zaha et år forinden og stod med så stærke kort, at de angiveligt krævede op mod £70 millioner for deres profil.

De penge havde Arsenal, viste det sig senere, for klubben endte med at signe Nicolas Pépé for £72 millioner i stedet, selvom Zaha angiveligt var Unai Emerys førsteprioritet.

Nu får Arsenal måske chancen igen. Zaha har til sommer kun to år tilbage på sin kontrakt, og Crystal Palace skulle ikke være imod et salg efter denne sæson, så klubben kan bruge midlerne fra en transfer til at "genopfriske" truppen.

Det store spørgsmål er, hvad The Eagles potentielt kræver den dag i dag. £70 millioner virker usandsynligt, nu hvor kontrakten så småt begynder at nærme sig sin ende, men 90 Min lægger fortsat op til, at The Gunners formentlig må sælge en række spillere for at generere penge til at signe Zaha.

I disse dage er det særligt Alexandre Lacazette, Lucas Torreira og Hector Bellerin, der rygtes væk.

 

Annonce