Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sommerskifte udelukket: Özil bliver i Arsenal kontrakten ud

Af Pelle Rigtrup
28.02.2020 Kl. 19:54
Mesut Özils agent slår fast, at tyskeren som minimum bliver i Arsenal frem til sommeren 2021.

Mesut Özil er en af ligaens bedst betalte spillere, men den kreative tysker har haft mere end svært ved at leve op til den enorme løncheck, som Arsenal udbetaler til ham. 

De svigtende præstationer har medført adskillige rygter om et skifte væk fra Arsenal, men ifølge Özils agent er det slet ikke en mulighed at forlade The Gunners før sommeren 2021, hvor hans kontrakt udløber: 

– Han har stadigvæk 15 måneder tilbage af sin kontrakt, og han bliver utvivlsomt i Arsenal resten af den tid. Der er ingen chance for, at han forlader klubben før det, siger Özils agent, Dr Erkut Sogut til inews

Samtidig vil agenten ikke udelukke, at Özils ophold i Arsenal kan blive endnu længere. 

– Jeg ser på alle muligheder. For mig handler det om at skaffe ham den bedste kontrakt, og jeg vil ikke udelukke, at han forlænger med Arsenal. 

Annonce