Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sommerskifte på vej? - Højbjerg samarbejder nu med superagent

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
28.02.2020 Kl. 11:21
B.T. skriver denne fredag, at Pierre-Emile Højbjerg har skiftet Søren Lerby ud med superagenten Pini Zahavi.

Den danske Southampton-anfører kan måske være ved at planlægge et sommerskifte væk, for Pierre-Emilie Højbjerg har skiftet Søren Lerby ud med superagenten Pini Zahavi.

Det fortæller danskeren selv til B.T.

– Jeg afsluttede mit samarbejde med Lerby omkring midten af december. Så fik jeg muligheden for at arbejde med Pini, og den tog jeg, fortæller Højbjerg til det danske medie.

– Jeg er meget glad for at have Pini på mit hold. Hans historie taler for sig selv. Han er mesteren i sit fag.

Det er ikke helt ved siden af. Zahavi regnes for en af de største fodboldagenter og er ikke langt fra at være på højde med Jorge Mendes og Mino Raiola, som måske er de mest kendte og berygtede af sin slags.

Højbjerg, der til sommer har én sæson tilbage på sin kontrakt med The Saints, melder dog intet om, hvorvidt Zahavi er blevet hyret for at orkestrere et skifte væk.

Der var forlydender om, at blandt andre Tottenham var interesseret i at signe danskeren i januar, og det er ikke utænkeligt, at chancen byder sig for at tage et skridt op til sommer.

 

Annonce