Sommerindkøb antyder ønske om lang Everton-fremtid
Everton hentede Maarten Stekelenburg til klubben denne sommer, og keeperen har fået en imponerende start på sin nye tilværelse.
Hollænderen har øjeblikkeligt sat sig på pladsen mellem stængerne, og det ser ud til at have givet den tidligere Southampton-spiller mod på flere år på Goodison Park.
– Det har været den start, man ønsker sig, når man kommer til en ny klub, men det er kun starten, og det er stadigvæk lang vej endnu, fortæller han til klubbens hjemmeside.
Hos The Toffees er Stekelenburg blevet genforenet med Ronald Koeman, og keeperen erkender, at han er utrolig glad for sin landsmand.
– Sidste sommer ringede Ronald Koeman og fortalte mig, at Fraser Forster var blevet skadet.
– Han spurgte, om jeg ville ham i Southampton, så det gjorde jeg. På grund af hans skade vidste jeg, at jeg ville komme til at spille de første seks måneder. Jeg så det som en god mulighed for at spille kampe, og situationen var klar fra begyndelsen. Jeg fik 25 kampe sidste år, og manageren har hentet mig hertil denne sommer.
34-årige Stekelenburg har også spillet for Fulham i England.