AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
13:06:2019 11:27
Sommerens store saga: Hvor ender De Ligt?

Den ombejlede Ajax-stjerne er sommerens helt store historie, og han er efterhånden blevet kædet sammen med så mange klubber, at det er svært at finde hoved og hale i.


Alle vil have et stykke med Matthijs De Ligt, men kun én klub kan få den ombejlede teenageforsvarer.

Han har efterhånden været hele bingopladen rundt og er blevet kædet sammen med klubber som Manchester United, Manchester City og Liverpool. Listen stopper dog slet ikke der, da Barcelona, Juventus og Bayern München også har været på tale.

Først skulle han til Barca, så var Manchester United favoritter, men blev overhalet indenom af Liverpool - hvis man skal tro rygtemøllen.  Situationen er uoverskuelig som bare fanden, men hvem ser ud til at vinde hollænderens gunst lige nu?

Vi forsøger at give dig det forkromede overblik nu.

Onsdag kunne Gianluca Di Marzio, Italiens måske mest pålidelige journalist angående transferrygter, berette, at Matthijs De Ligts agent, Mino Raiola, var draget til Paris for at forhandle de sidste detaljer på plads inden et skifte.

Det kunne pålidelige The Guardian efterfølgende bekræfte, og det franske medie Soccerlink, som er kendt for at have forbindelser til Paris Saint-Germain, skriver i dag, torsdag, at klubben og Raiola er nået til enighed om en femårige aftale for De Ligt.

Alt tyder jo på, at Matthijs De Ligt så godt som sikkert tilhører den franske hovedstadsklub, men billedet er mere mudret end det. 

For sent onsdag aften dukkede der citater fra Mino Raiola op om, at historierne om, at en aftale skulle være indgået, var "fake news".

- Dette er et klassisk eksempel på fake news, skulle agenten have fortalt det italienske nyhedsbureau ANSA.

Hans store problem er bare, at der decideret af billeder af ham i Paris, men det forholder superagenten sig også til.

- Fotografiet af mig og den franske journalist i Paris? - Han spurgte, om vi skulle tage et billede sammen, men jeg vidste ikke, hvem herren var, lød svaret fra Raiola.

Men det forklarer stadig ikke, hvorfor Mino Raiola var i Paris onsdag. Hvis ikke det var for at færdiggøre De Ligt-handlen, hvad var årsagen så?

Det er ekstremt svært at bedømme, og flere medier af tvivlsom troværdighed bliver ved med at berette, at Manchester United stadig er dark horse til at hente den hollandske forsvarer.

Spanske Sport insisterer på, at Matthijs De Ligt er blevet anbefalet at skifte til Manchester United af sine rådgivere. Her skulle han kunne blive hængende, indtil han om et par år kan skifte til Barcelona.

Vi er forvirrede, og det er du sikkert også, men det meste peger altså i retning af Paris Saint-Germain, selvom Mino Raiola nægter at anerkende det endnu.

Han benægtede også længe, at Paul Pogba ville skifte til Manchester United i 2016, men pludseligt var handlen i hus. Ergo skal man altså ikke tro alt, agenten siger - i hvert fald ikke før en aftale er helt og aldeles på plads.

Desuden skriver det hollandske medie De Telegraaf, der anses for at være særdeles pålidelige, at Matthijs De Ligts egen kæreste og svigermor i øjeblikket er på husjagt i Paris, så mon ikke, det er parisianerne, som løber med hans signatur?

Vi glæder os i hvert fald til at finde ud af det, inden det hele virkeligt udvikler sig til en såkaldt transfersaga. 

 

 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED