Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sommerens scoop: United kan hente ombejlet stopper for 111 mio. kroner

Af Emil Eire Frerk Olsen
02.04.2021 Kl. 18:58
Manchester United kan angiveligt lirke Fiorentinas Nikola Milenkovic fri for 111 millioner kroner.
I Serie A løber en stærk, serbisk forsvarsspiller rundt, der har potentialet til at blive blandt verdens absolut bedste stoppere, mens han allerede har spillet på et højt niveau i mange år.
 
Navnet er Nikola Milenkovic, og han spiller til dagligt i italienske Fiorentina, som hentede serberen i Partizan, da han var 19 år gammel.
 
Og lige siden har den nu 23-årige Milenkovic spillet fast i Serie A, hvorfor klubber som Barcelona og Juventus tidligere har været kædet sammen med spilleren, men uden at lykkes med at lirke spilleren fri af Firenze.
 
Og i og med, at det lykkedes Fiorentina at holde på Milenkovic, mens han var allermest ombejlet, har det samtidig formindsket udsigten til stor sum for spilleren.
 
Serberen er nemlig, trods stærke præstationer i Serie A, gledet lidt under radaren hos flere topklubber, mens han tilmed har kontraktudløb om blot 14 måneder.
 
Den troværdige Transfer Window Podcast erfarer hertil via italienske kilder, at Milenkovic' kontraktsituation gør, at Fiorentina forventes blot at kræve 15 millioner euro for ham til sommer – altså 111 millioner kroner.
 
Dette er endda det halve af, hvad La Gazetta Dello Sport gisnede for en måneds tid siden.
 
Vanen tro står Uniteds transferansvarlige Ed Woodward dog alligevel på hælene i forhold til prisen, da man i klubben pt. kun er villige til at slippe 10 millioner euro for spilleren, hvilket blev tilføjet i Transfer Window Podcast.
 
Milenkovic står, trods sin stadig beskedne alder, allerede noteret for 113 Serie A-optrædener, hvor langt størstedelen har været fra start.
 

 

Annonce