Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Solskjærs søn kan kun grine af Mourinho: Jeg får altid mad - bare rolig

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
13.04.2021 Kl. 07:18
Noah Solskjær fortæller i et interview med Tidens Krav, at José Mourinho ikke behøver bekymre sig.

Noah Solskjær er aldrig gået sulten i seng, for han ville aldrig have smidt sig som Son Heung-min gjorde det, da Manchester United fik underkendt et mål i sejren over Tottenham søndag. Det fortæller Manchester United-trænerens søn selv i et interview med norske Tidens Krav.

Men I får lige hele forhistorien først i tilfælde af, at I skulle have misset den.

Den sydkoreanske angriber smed sig på græsset og blev liggende længe, efter at være blevet ramt af Scott McTominays hånd i ansigtet. Det medførte, at Manchester Uniteds efterfølgende mål blev underkendt, fordi dommeren vurderede, at der var blevet begået frispark forud for det.

Men kontakten var ret minimal, mente Ole Gunnar Solskjær efter kampen. Det fik ham til at udtale følgende:

– Vi bør ikke snyde i fodbold. Jeg må sige, at havde min søn ligget ned i tre minutter og haft brug for 10 venner til at hjælpe ham op, havde han ikke fået noget at spise af mig.

Et lidt bizart svar, som også fik José Mourinho til at udtale sig kryptisk efter kampen.

Sonny er meget heldig, at hans far er en bedre person end Ole. En far – som jeg selv er – skal altid give sit barn mad. Det er ligemeget, hvad de har gjort.

Men ifølge Noah Solskjær behøver José Mourinho ikke bekymre sig om, hvorvidt Ole Gunnar Solskjær sørger for at give ham mad.

– Jeg kan forsikre alle om, at jeg altid får noget at spise. Jeg ville aldrig smide mig på samme måde, som Son gjorde det. Mourinho ønskede sikkert bare at vende fokus væk fra det faktum, at hans hold lige havde tabt, siger Noah Solskjær til Tidens Krav.

 

Annonce