Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Solskjær vil tilbage til Manchester United

Af Morten Jørgensen
05.01.2026 Kl. 18:21

Den norske fodboldtræner Ole Gunnar Solskjær er efter sigende interesseret i at stå i spidsen for Manchester United igen. 

Sådan lyder meldingen fra lokalmediet Manchester World mandag eftermiddag. 

Nordmanden blev fyret hos tyrkiske Bestikas i august, og han har ikke sidenhen haft et andet trænerjob. 

Jobbet hos Besiktas er desuden det eneste trænerjob, han har haft, siden han blev fyret hos Manchester United i november 2021. 

Ikke desto mindre forlyder det nu, at han er interesseret i at blive klubbens midlertidige træner i den resterende del af sæsonen. 

Læs om Rúben Amorims chokerende holdmøde lige her

Her er Manchester Uniteds plan

I første omgang er det Darren Fletcher, der er blevet installeret som midlertidig træner efter fyringen af Rúben Amorim. 

Samtidig skriver engelske medier på stribe, at klubben først til sommer vil ansætte en permanent løsning. 

Det er dog næppe Darren Fletcher, som skal have ansvaret det næste halve års tid. I stedet kan det altså måske vise sig at være klublegenden Ole Gunnar Solskjær. 

Den populære nordmand havde en flot karriere som spiller hos Manchester United, hvor han også var cheftræner over et par år. 

Han har desuden også haft et job som kampanalytiker hos UEFA. 

Husk at du gennem hele januar kan følger med i Transfer Live, hvor alt omkring transfers bliver dækket minutiøst.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce