Solskjaer vil se sine spillere på tæerne
Ole Gunnar Solskjaer står forude for en meget vigtig nedrykningskamp overfor Fulham, når de tørner sammen om en bedre position i bunden af Premier League, og nordmanden vil have sine spillere toptunet.
Cardiff City tager i mod Fulham denne weekend på Cardiff City Stadium til en nedrykningsbrag, hvor de to hold i mellem kun har vundet elleve kampe.
Læs også: Fulham kant ude resten af sæsonen
Et nederlag til holdene vil hver især give dem et slag i ansigtet og dermed gøre deres chancer for overlevelse betydeligt dårligere og ny ansat Cardiff-manager, Ole Gunnar Solskjaer, ved, at holdet kun kan bruge en sejr til noget.
– Det er en stor kamp. Det er den første af de sidste ti og en god måde at kickstarte det sidste løb, fortalte nordmanden til reportere.
– Sådan går vi ud og angriber på søndag. Vi har forberedt os godt og jeg har et godt overblik over den opgave, vi går ind til.
– Det er en kamp, hvor intet hold kan bruge en uafgjort til noget, men begge hold skal vinde. Vi har heldigvis tilskuerne med os og det er vigtigt, sagde Solskjaer.
Solskjaer mener også, at ny udnævnt Fulham manager, Felix Magath, forbereder sit hold så godt som muligt inden den meget afgørende kamp. .
– Felix har haft en lang karriere og masser af succes som manager, tilføjede Solskjaer og afsluttede: – De er vel organiserede og klar til kampen.