Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Solskjær: Vi kan gå ubesejret gennem resten af sæsonen

Af Morten Bruun Jørgensen
30.06.2020 Kl. 07:04
Selvtilliden stråler ud af Ole Gunnar Solskjær efter Manchester Uniteds gode form gennem lang tid.

Manchester United har ikke tabt i de seneste 14 kampe, og Ole Gunnar Solskjær tror, at stimen kan fortsætte resten af sæsonen.

– Det korte svar er ja, men det lange svar er, at der er mere i det end bare det, siger Solskjær ifølge Irish Times.

De Røde Djævle har et fornuftigt kampprogram, hvor en udekamp mod Leicester i sidste runde af Premier League-sæsonen og en FA Cup-semifinale mod Chelsea på Wembley ligner de sværeste kampe.

I aften venter en udekamp mod Brighton, som efter coronapausen har vundet mod Arsenal og spillet uafgjort mod Leicester, men det bør ikke skræmme Manchester United, mener Solskjær.

– Ethvert Manchester United-hold skal gå ind til enhver kamp mod enhver modstander med en tro på, at det kan vinde.

Manchester United tabte seneste den 22. januar, hvor Burnley vandt 0-2 på Old Trafford.

Annonce