Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Solskjaer var glad for Cornelius - engang!

Af Redaktionen
29.01.2014 Kl. 16:36
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Da den nuværende Cardiff-boss, Ole Gunnar Solskjaer, var træner for Molde, var han ekstremt begejstret for den daværende FCK-spiller, Andreas Cornelius. Det var for et år tilbage. Nu er den mening ændret radikalt. 

For blot et år siden, efter Cornelius havde tværet Molde ud i Europa Leagues gruppespil, kom Ole Gunnar Solskjaer med denne udtalelse:

– Han har fart. Han har teknik. Og jeg synes selvfølgelig, at han er meget god i luften. Han kan nå så langt, som han overhovedet vil, sagde nordmanden, der allerede et halvt år før de to holds møde havde bidt mærke i den unge danskers talent, i og med begge klubber var på træningslejr i Sydeuropa.

Så god anså Solskjaer altså Cornelius for at være. Nu er de forenet i Cardiff, hvor nordmanden blot efter en måneds tid som boss mener, at han ikke er god nok. Nu er danskeren formentlig på vej hjem til København, hvor FCK har budt godt og vel 25 millioner for boksspilleren.

En anden udtalelse, der ikke harmonerer med Ole Gunnar Solskjaers nuværende mening om spilleren, lyder således:

– Han kan godt ende i en klub som Manchester United. Det er afgjort en mulighed. Han har kvaliteterne til at spille på topniveau, hvis han fortsætter sin udvikling, lød det dengang fra den nuværende Cardiff-manager.

Om Cornelius vender hjem til Danmark vil blive afgjort inden D. 1 Februar.

Annonce