Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Solskjær til fansene: I får en ny Martial at se

Af Jeppe Augustsen
19.07.2019 Kl. 10:43
Ole Gunnar Solskjær er overbevist om, at Manchester United-fansene kommer til at se en ny Anthony Martial i den nye sæson.

I sidste sæson var Ole Gunnar Solskjær ude med riven til flere af sine spillere, og ifølge de engelske medier var Anthony Martal en af de spillere, som nordmanden hentød til.

Kritikken kom efter en kamp mod Chelsea, hvor Anthony Martial blev filmet under opvarmning, hvor han blot stod og kiggede, mens de andre udskiftere lavede øvelser.

Nu fortæller Ole Gunnar Solskjær, at han har set en helt ny franskmand dukke op til denne pre-season. Det fortalte han til dagens pressemøde sammen med Nemanja Matic.

– Anthony kan blive verdensklasse. Hvis man har fulgt ham de seneste sæsoner, så kan man se, at hans attitude under denne pre-season er spot in. Man kan bare spørge Nemanja, siger Solskjær til Daily Telegraph.

– Man kan se, at han Anthony arbejder for holdet. Han har altid haft kvalitet, talent og kan score mål. Nu forbeder han sin arbejdsrate.

– Jeg forventer, at ham og Rashford bliver bedre end sidste sæson. Anthony havde en god sæson, da han kom til klubben og blev topscorer. Så havde han nogle sæsoner, hvor han ikke scorede samme antal mål. Jeg er sikker på, at vi får en bedre Anthony at se denne sæson, lyder det fra Solskjær.

Annonce