Solskjær sagde sandheden: Denne type spiller er United på udkig efter
Tv-billeder fra efter sejren over Bournemouth sidste weekend viste Ole Gunnar Solskjær i snak med Nathan Aké, hvor det godt nok lød som om, Manchester United-træneren sagde: "We need a left-footed centre-back, so keep going" til den hollandske forsvarer, selvom BT Sports undertekster sagde noget andet.
Men uanset hvad Manchester United-træneren sagde, så er den er god nok, skriver pålidelige Matt Law fra The Telegraph. Manchester United er på udkig efter en venstrebenet forsvarer, da klubbens eneste, Marcos Rojo, ønskes solgt denne sommer.
Det er ikke klubbens allervigtigste prioritet i sommertransfervinduet, men det er angiveligt en signing, som The Red Devils vil forsøge at lave, hvis pengene er til det, og den gode handel byder sig.
Netop Nathan Aké skulle være et transfermål, hvilket Solskjærs interaktion med Cherries-spilleren også antydede. Derudover er der rygter om interesse i Monaco-talentet Benoit Badiashile, som også er venstrebenet.