Solskjær: Præstationerne skal snart give point
Cardiff formåede igår at give Liverpool kamp til stregen, da The Reds var på besøg i Wales. Trods god modstand lykkedes det alligevel for Liverpool at sejre med hele 6-3.
Nederlaget efterlader Cardiff under stregen med tre point op til den rigtige side. Heldigvis for Ole Gunnar Solskjær og hans mandskab, så tabte de resterende bundhold også i denne runde, hvorfor intet har ændret sig for Cardiff.
Trods den kedelige placering under stregen, så forsøger Solskjær alligevel at finde de optimistiske briller frem:
– Vi har efterhånden leverede flere solide præsationer mod nogle af de store hold, men alligevel står vi tilbage uden point.
– Det er dog ikke værre end, at vi kæmper videre og så er jeg sikker på, at de flotte præstationer nok skal give point inden længe, udtaler den norske manager.