Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Solskjær om Sanchez: Det er som at vente på ketchuppen

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
18.02.2019 Kl. 07:55
Manchester United-træneren har brugt en sjov metafor til at beskrive Sanchez-situationen.

Vi kender det sikkert allesammen – frustrationen ved at vente på ketchuppen, der bare ikke vil komme ud, uanset hvor meget du ryster og banker på den.

Sådan har Ole Gunnar Solskjær det med Alexis Sanchez.  Men Manchester Uniteds midlertidige manager føler sig først overbevist om, at når først ketchuppen – eller Sanchez –  kommer ud af sit hul, så kommer den i overflod.

– Han har masser talent, men der er kun så og så meget, du kan sidde og rette til i hans spil, siger Solskjær inden mandagens FA Cup-kamp mod Chelsea.

– Hvis han bare kunne score et mål, er jeg sikker på, at det ville frigøre hans selvtillid. Det er dét, det handler om, når man gennemgår en svær periode, hvor du ikke lever op til egen standard, for vi ved, at der gemmer sig en virkelig, virkelig god spiller.

Det er altså begrænset, hvad Solskjær føler, at han kan gøre for at skyde Sanchez i gang. I mellemtiden må vi bare vente på ketchuppen.

– Det er bare en af de ting. Du ved, som med en flaske ketchup, hvor der aldrig kommer noget ud, men lige pludseligt kommer der en masse. Når det først kommer, kommer det, og jeg er sikker på, at Sanchez nok skal klare sig.

Med skader til Anthony Martial og Jesse Lingard, der potentielt holder dem sidelinjet i to til tre uger, er der gode chancer for, at Sanchez i hvert fald får spilletiden til potentielt at score det selvtillidsgivende mål, der billedligt talt åbner op for hele ketchupflasken.  

Annonce