Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Solskjær om Herrera: Han afslører selv snart sin fremtid

10.05.2019 Kl. 09:40
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der er forsvindende lidt, der tyder på, at Ander Herrera fortsætter karrieren for Manchester United, og flere medier har allerede rapportet, at spanieren har en aftale på plads med Paris Saint-Germain.

Solskjær ville hverken be- eller afkræfte rygterne, men alt tyder på, at midtbanespilleren forlader klubben på en fri transfer i slutningen af juni,  og Manchester United-træneren satser på, at Herrera selv snart kaster lys over situationen.

– Ander kan måske få spilletid søndag, men vi har ikke sat holdet endnu. Han annoncerer sikkert selv senere, hvor han fortsætter sin fodbold, sagde Solskjær til dagens pressemøde.

I samme ombæring fortalte Manchester United-træneren også, at han håber på at kunne give Antonio Valencia en passende afsked søndag.

– Jeg snakkede med Antonio i går, og han har ikke været skadesfri i de fem eller seks måneder, jeg har været her.  Men han føler selv, at han kan spille en rolle i den sidste kamp, sagde Solskjær.

– Jeg håber, han kan klare træningen i dag og i morgen, så vi kan give ham en god afsked. Det er kun fair.

 

Annonce