Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Solskjær: Martial skal score 25 mål - ikke 15

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
27.02.2020 Kl. 12:24

Den "søde" udgave af Ole Gunnar Solskjær er væk. Forrige uge valgte han helt at udelade Jesse Lingard og Andreas Pereira fra kamptruppen, fordi duoen spillede en elendig kamp mod Club Brügge – og nu skulle begge spillere være blevet sat til salg.

Samtidigt bliver nordmanden ved med at kræve mere af Anthony Martial, for selvom franskmanden har scoret tre mål i sine seneste tre kampe, så forlanger manageren mere.

– Nogle gange bliver bolden slået ind tæt foran målet, og det er der, Martial burde befinde sig. Jeg siger altid til ham: "Det skulle have været et mål for dig". Der er en stor forskel på at scoret 25 og 15, når man er spidsangriber, siger Solskjær til MUTV.

Martial plejede at have sit udgangspunkt på venstre wing, men spiller i dag mere centralt. Og franskmanden har stadig masser plads til forbedring på sin nye position, mener Solskjær.

– Martial er i en ny position, hvor spillet er mere fysisk, og du bliver nødt til at være stærkere med ryggen mod mål og med mere tålmodighed, siger nordmanden.

– Det er dit job at være i boksen, når bolden bliver slået derind. Jeg er stadig efter ham for det, og jeg kræver mere af ham, lyder beskeden.

 

 

 

Annonce