Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Solskjær joker: troede jeg skulle dø inden Fred scorede

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
28.02.2020 Kl. 07:27
Fred fandt netmaskerne to gange mod Club Brügge torsdag aften.

Ole Gunnar Solskjær så noget, han var begyndt at frygte, han ikke skulle opleve, torsdag aften, da Fred scorede ikke bare én, men to gange mod Club Brügge i storsejren.

Det var den brasilianske midtbanespillers første mål for klubben siden september 2018, og efter slutfløjt jokede Solskjær med, at han snart havde mistet håbet for, at det nogensinde skulle ske.

– Jeg var ikke sikker på, at jeg fortsat ville være i live, når han scorede sit næste mål, grinte nordmanden ifølge ESPN.

– Det har været en kørende joke mellem os, men han fik det mål, og jeg er meget glad på hans vegne.

Scott McTominay kom også på måltavlen i sin første kamp fra start siden sin skade, mens Bruno Fernandes atter viste, at han er en sikker straffesparksskytte.

Vigtigst var det måske, at januarsigningen Odion Ighalo også kom på måltavlen. Særligt nu, hvor Anthony Martial er tvivlsom til weekendens kamp mod Everton på grund af en skade.

 

Annonce