Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Solskjær: Hull kan inspirere os

15.03.2014 Kl. 15:05
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Cardiff-manager, Ole Gunnar Solskjær, tror på, at det forsmæderlige 0-4 nederlag til Hull, kan være vendepunktet i Cardiffs kamp for overlevelse.

Det moraleødelæggende nederlag kom for tre uger siden, og det blev fulgt med et nederlag ude mod Tottenham, hvor der dog var opmuntrende ting at holde fast i. I sidste runde, blev Fulham besejret 3-1 i et vigtigt bundopgør. Det har fået Solskjær til at udtale sig om den betydning han har lagt i Hull-nederlaget.

– Vi fik en ny begyndelse efter Hull-kampen. Vi spillede god fodbold, men resultatet på tavlen var pinligt. Vi har virkeligt set en anden side af holdet efter det resultat. Vi følte vi var på rette vej, og nederlaget føltes som om, at vi blev sparket lige i ansigtet. De sidste par uger efter nederlaget har været gode.

– Det vil kræve alt hvad vi har for at ende hvor vi gerne vil være. Det vil give os den belønning vi alle tørster efter – at spille i Premier League.

Cardiff er stadigvæk under stregen på målforskel, mens de har spillet en kamp mere end de fleste af deres nedrykningsrivaler, men Solskjær fornemmer en fornyet optimisme.

– Presset er ikke væk, men et resultat som det vi fik mod Fulham gør noget ved hele klubben. For holdet, for spillerne, for alle omkring klubben. Det giver mere tro på tingene, og en belønning for det hårde arbejde, vi har lagt for dagen.

Solskjær og hans spillere har en særdeles hård opgave foran sig i denne weekend. Topholdet Everton tager nemlig imod på Goodison Park søndag klokken 16.

Annonce