Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Solskjær har transferplanen klar: Vi leder efter spillere, der passer til kulturen

Af Kalle Thue Gregersen
16.05.2019 Kl. 19:08
Ole Gunnar Solskjær afslører uden at sætte navne på, at han søger efter spillere, der kan rette op på den nuværende kultur i Manchester United.

Ole Gunnar Solskjær står overfor en større opgave i Manchester United, når transfervinduet åbner. Det bager op til, at der skal ske en større udrensning på Old Trafford, da The Red Devils sluttede 32 point bag rivalerne fra City. 

Flere spillere er blevet kritiseret for, at de ikke arbejder hårdt nok for holdet, og den egenskab bliver en prioritet for Solskjær, når han skal lede efter nye spillere.

Den norske manager ønsker at bringe den gamle Manchester United-kultur tilbage, fortæller han.

– Vi har prøvet at uddanne vores spillere og yngre spillere til at være ordentlige mennesker. I min optik har de bedste spillere også altid været de bedste mennesker, fortalte Solskjær ifølge talkSPORT

– Man er nødt til at have nogle værdier og en attitude, før man kan slå igennen som Manchester United-spiller. Man skal have kvaliteterne, og vores fans ønsker at se spændende spillere. Selvfølgelig vil de have dem op af sædet. Vi vil se forsvarsspillere, der forsvarer som om det gjaldt deres liv. Det er det vigtigste. 

– Når vi starter kampe mod store klubber, vil vi høre vores fans klappe, når angriberen tackler. Sådan har vores kultur altid været. Man skal være arbejdsom, og vi spejder markedet og prøver at finde de rette spillere. 

Annonce