Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Solskjær forsvarer sin beslutning: Jeg løj også for Sir Alex Ferguson

Af Jeppe Augustsen
09.04.2021 Kl. 07:43
Ole Gunnar Solskjær forsvarer sin beslutning om at spille med Marcus Rashford mod Granada.

– Jeg tror, jeg løj for Sir Alex. Det gjorde jeg nok et par gange, siger Ole Gunnar Solskjær ifølge Dagbladet.

Sådan lød det fra Manchester United-manageren efter opgøret mod Granada, da han blev spurgt, om han nogensinde havde sagt til Sir Alex Ferguson, at han var klar til spille, selvom han måske havde småskavanker.

Ole Gunnar Solskjær uddybede efterfølgende: 

– Det var ikke så slemt, at jeg ikke kunne præstere, men mere at jeg ikke var 100 procent – men er fodboldspillere altid 100 procent klar? Jeg tror, det er sjældent.

Spørgsmålet kom i kølvandet på beslutningen om at spille med Marcus Rashford fra start, selvom han blev udskiftet i weekendens kamp mod Brighton, fordi han havde problemer med foden. 

– Marcus er selvfølgelig en spiller, vi er nødt til at beskytte, men i dag var han klar. Han viste sig at være meget vigtig for os, lød det fra nordmanden.

Manchester United vandt 2-0, hvor Marcus Rashford stod for scoringen til 1-0.

Annonce