Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Solskjær erkender keeper-knude: Jeg er privilegeret - men der er et problem

Af Emil Eire Frerk Olsen
09.08.2020 Kl. 18:50
Ole Gunnar Solskjær har i dag udtalt sig omkring målmandssituationen i Manchester United.

Manchester United har viklet sig ind i lidt af keeper-knude – eller et luksusproblem, om man vil – efter Dean Henderson er kommet tilbage til Old Trafford. Træner Solskjær står nemlig til at skulle vælge i mellem David de Gea og Henderson, mens den nuværende andenkeeper Sergio Romero ligeledes fortsat er på lønningslisten.

Situationen er først og fremmest et stort privilegium, udtaler Solksjær om keeper-situationen op til morgendagens Europa League-kamp imod FCK, men han erkender samtidig, at den også medbringer et problem.

– Konkurrence er sundt på alle pladser – der skal altid være konkurrence. Lige nu har vi Sergio, Dean og David i truppen, og det er selvøflgelig åbenlyst, at det bliver svært at beholde alle tre spillere i klubben. Vi vil se på, hvordan vi håndterer situationen.

Uniteds norske træner ser dog ikke negativt på situationen.

– Jeg må være en af verdens mest priviligerede trænere i forhold til målmænd med Sergio, David og Dean, der kommer tilbage. De er tre klasse-keepere – Sergio har vist det i Europa League, mens David altid har præsteret. Igen, vi vil se på, hvad vi i fremtiden vil gøre.

Hvem mener du bør stå i United-buret fra næste sæson? Afgiv din stemme i vores meningsmåling her.

Annonce