Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Solskjær er ikke i fuld ekstase efter Leicester-sejr

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
14.09.2019 Kl. 19:49
Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær var glad for måden, som hans hold vandt over Leicester, men anerkender, at de stadig skal blive bedre.

Manageren var glad for at se, at Manchester United kæmpede 1-0 sejren hjem, men ét positivt resultat får ham ikke til at gå til af begejstring.

Efter at have spillet de seneste tre Premier League-kampe uden at få en sejr, var det Manchester Uniteds vigtigste opgave at få de tre point i opgøret mod Leicester, så måtte spillet komme i anden række.

United var nødt til at grave dybt for at sikre sig sejren, som kom efter et rent mål og en straffesparksscoring af Marcus Rashford.

– Vi hang i. Det var første gang i denne sæson, at vi skulle forsvare i længere perioder, sagde Solskjær til BBC Sport.

– Vi har domineret de andre kampe, men i dag mødte vi et hold, der kunne forsvare på deres egen halvdel.

– De er et godt hold, som gerne vil i top-4. At holde målet rent er godt, men lad os ikke blive for begejstrede, fordi vi ved, at vi kan spille bedre. Vi forsvarede som et godt hold.

Solskjær var derudover glad for præstationen fra nyindkøbte Harry Maguire i midterforsvaret.

– Når du spiller mod angribere som Jamie Vardy, så skal du koncentrere dig, for hvis du mistimer dit løb, så er han bag dig, og jeg synes, at Harry gjorde det godt, sagde Solskjær om Harry Maguire.

 

Annonce