Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Solskjær: Denne spiller burde stadig være i Manchester United

21.03.2021 Kl. 08:05
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det er efterhånden seks år siden, at Jonny Evans blev solgt til West Bromwich, hvorefter han siden er taget videre til Leicester, hvor han i dag regnes som en af Premier Leagues bedste midterforsvarere.

Og hvis det stod til Ole Gunnar Solskjær, havde den rutinerede nordirer stadig spillet for Manchester United.

– Jonny Evans skulle selvfølgelig have været Manchester United-spiller nu. Men nogle gange tager fodbold dig andre steder hen, når der sker ændringer på trænerfronten, siger Solskjær ifølge Goal med henvisning til Louis van Gaal, som solgte Evans.

I dag skal Evans være med til at spille Leicester videre til semifinalerne i FA Cuppen, når det gælder en kamp på hjemmebane mod netop Manchester United.

– Jeg er sikker på, at Jonny Evans har følelser for Manchester United, og vi har også følelser for ham. Så det er en fornøjelse at se ham spille så godt, som han gør, og vi må bare komme videre.

Annonce