Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Solskjær afslører: Sådan reagerede Ferguson på min første United-XI

18.03.2021 Kl. 17:47
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Sir Alex Ferguson var sikker på, at det hold, Ole Gunnar Solskjær havde sat til sin første kamp i spidsen for Manchester United som midlertidig manager, nok skulle vinde. Det forklarer Solskjær i en anekdote i bogen The First 100 Days: Lessons in Leadership from the Football Bosses.

Det var december, da Solskjær blev hevet ind som erstatning for en fyret José Mourinho, og Solskjær husker tydeligt, hvordan dagen før hans trænerdebut forløb.

– Jeg mødte ind, og vi snakkede om forventninger; få spillerne og fans til at smile, spil offensiv fodbold og giv ungdommen en chance. Jeg kan huske, at jeg senere den dag gik rundt og kunne høre folk sige: "Endelig, vi snakker om at være Manchester United igen". Senere samme aften var der firmasammenkomst, og jeg tog med, holdt en tale og dansede lidt, fortæller Solskjær i he First 100 Days: Lessons in Leadership from the Football Bosses.

– Så fik jeg en sms fra Sir Alex, hvori han skrev; "Sæt dit hold og få en god nats søvn". Jeg sendte ham spillerne, jeg havde tænkt mig at starte med, og jeg fik bare en kort besked tilbage: "De skal nok klare arbejdet".

Det gjorde de også. Manchester United vandt Solskjærs første kamp i spidsen for klubben 5-1 over Cardiff. Herefter fulgte en imponerende stime, og efter at have vundet 14 af sine første 19 kampe for klubben, blev nordmanden i marts 2019 ansat som fast manager – hvorefter et formdyk desværre fulgte.

 

Annonce